Justitsminister Lars Barfoed (K) er tilfreds med den orientering, som han i dag fik fra Politiets Efterretningstjeneste om den overvågning, som amerikanerne har foretaget omkring den amerikanske ambassade på Østerbro i København.
Barfoed hæfter sig ved, at der er enighed mellem PET og ambassaden om de rammer, der gælder for overvågningen, og at ambassaden har tilkendegivet, at dens aktiviteter holder sig inden for rammerne.



























