Nyuddannede kandidater skal blive og arbejde i Danmark efter endt uddannelse, hvis det står til Dansk Folkeparti.
Når partiet i dag deltager i de første forhandlinger om en SU-reform, foreslår uddannelsesordfører Marlene Harpsøe (DF), at nyuddannede skal betale deres SU-kroner fra kandidatuddannelsen tilbage, hvis de forlader Danmark efter fuldført uddannelse.




























