Debatten om efterlønnen rykker nu tilbage i oppositionens rækker. De radikale kalder det direkte asocialt, når de øvrige partier afviser at røre ved ordningen.
»Vi har svært ved at forstå baggrunden for S og SF’s afvisning. Jeg kender både S og SF som partier, der er dybt optaget af den sociale dagsorden, ligesom vi er det. Derfor har det altid undret mig, at de to partier tager det i mine øjne asociale skridt at frede efterlønnen«, siger de radikales leder, Margrethe Vestager.



























