Den særlige styreform, der er på rådhusene i København, Århus, Odense, Aalborg og Frederiksberg, bliver ikke ændret foreløbig.
Det var ellers statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) intention, at Folketinget til februar skulle vedtage at ændre styret til almindeligt flertalsstyre i de store byer, således at kun de partier, der har konstitueret sig omkring (over)borgmesterposten, får borgmester- eller rådmandsposter.




























