Nye radikale krav presser S og SF's økonomiske plan

»Efterlønnen bliver ved med at dukke op som en effektiv løsning«, siger Margrethe Vestager.
»Efterlønnen bliver ved med at dukke op som en effektiv løsning«, siger Margrethe Vestager.
Lyt til artiklen

De radikale sætter Socialdemokraterne og SF’s økonomiske plan under yderligere pres ved at kræve ny milliardsatsning til det sociale område. Frem til 2015 skal der findes penge til en social indsats, så en ny regering i 2015 afsætter 4 milliarder kroner mere om året end i dag. Det skal blandt andet sikre, at færre unge begår selvmord, at antallet af danskere, der sættes på gaden, halveres, og at færre falder tilbage i kriminalitet.

»Et samfund, som kun sætter økonomiske mål, risikerer at blive et fattigt samfund på den menneskelige side. Derfor skal vi gå meget mere systematisk til værks i forhold til de sociale mål«, siger den radikale leder, Margrethe Vestager. At opfylde kravene kræver langt flere penge end Socialdemokraterne og SF har afsat i deres økonomiske udspil Fair Løsning. Ikke penge nok Partierne er enige om af afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser som kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers reglen. De ændringer giver 800 mio. kroner til en social indsats, og dermed er der fortsat langt op til de radikales krav om 4 milliarder kroner ekstra om året fra 2015. Margrethe Vestager ser ingen anden udvej end mere ambitiøse reformer. »Vi har været langt nede i mulighederne, og efterlønnen bliver ved med at dukke op som en effektiv løsning, fordi en afskaffelse får flere mennesker på arbejdsmarkedet og sender flere penge i statskassen«. Det er blevet jeres kæphest at afskaffe efterlønnen. Kan de penge ikke findes på andre måder. F.eks. gennem den trepartsaftal,e som S og SF vil indgå med fagbevægelsen? »Vi har kvitteret for trepartsaftalen, men det er ikke nok. Trepartsaftalen har det sigte at få økonomien til at hænge sammen. Hvis man vil lave en social indsats, skal der ekstra penge til«, siger Margrethe Vestager, der tidligere har kaldt det socialt uansvarligt ikke at afskaffe efterlønnen, fordi de penge netop kunne bruges til at forbedre indsatsen for de svage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her