36-årig murersvend: »Det er en katastrofe«

Nedslidende. 36-årige Martin Jensen er ikke i tvivl om, at han før eller siden vil ende med at være lige så nedslidt som flere af sine ældre kolleger. Derfor har han betalt til efterlønsordningen, siden han blev 30 år.
Nedslidende. 36-årige Martin Jensen er ikke i tvivl om, at han før eller siden vil ende med at være lige så nedslidt som flere af sine ældre kolleger. Derfor har han betalt til efterlønsordningen, siden han blev 30 år.
Lyt til artiklen

Martin Jensen, 36 år, fra Nødebo kunne i aftes høre statsministeren udelukke alle hans planer om at slutte på arbejdsmarkedet tidligt efter et langt arbejdsliv som murersvend. »Det er en katastrofe. Jeg kan jo se, hvordan mine ældre kollegaer og min far har det. Min far kan gå på efterløn om et år, og han trænger til det«. For Martin Jensen er der ikke tvivl om, at han før eller siden vil ende med at få lige så ondt i kroppen som sine ældre kollegaer, og derfor har han, lige siden han blev 30, betalt ind til efterlønnen. »Vi bliver nedslidte, det ved vi jo. Vi kan ikke gå igennem et arbejdsliv så fysisk uden at kunne mærke det«. Provokeres af Løkkes solidaritet Og det er bestemt ikke noget, de politikerne, der vil afskaffe efterlønnen, har forståelse for. Han bliver provokeret af, at Lars Løkke taler om, at danskerne skal udvise solidaritet ved at afskaffe efterlønnen. For en afskaffelse af efterlønnen er netop asocial: »Alle de politikere, der snakker om mådehold, har jo aldrig haft et fysisk arbejde i mine øjne. De forstår slet ikke, hvad det går ud på. Det der med velfærd – gælder det kun skoler og hospitaler, eller skal vi også tage os af hinanden?«.

LÆS OGSÅ Her bor efterlønnerne
Martin Jensen er oprindelig udlært skibstømrer og gik i lære som 16-årig. Det betyder, at han allerede har arbejdet i 20 år – og nu kan se frem til at blive ved i knap 30 år endnu.

Flere af hans kollegaer er arbejdsløse, og det er endnu en grund til, at han ærlig talt ikke forstår en klap af den nye politiske plan. En afskaffelse af efterlønnen vil bare betyde endnu flere arbejdsløse, når de ældre ikke kan gå tidligt og lade de unge komme til, mener han. »For der er jo ikke nogen job«. »Jeg giver mig ikke«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her