Mens de konservatives formand, udenrigsminister Lene Espersen, i disse timer kæmper for at overleve som partiets politiske leder, har hendes makker i ledelsen, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, med kort varsel aflyst flere møder torsdag.
Brian Mikkelsen har således aflyst møder med forligspartierne bag bankpakken samt et møde med Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, ligesom Berlingske Tidende oplyser, at økonomi- og erhvervsministeren har valgt at sløjfe et interview med avisen.




























