Den danske regering »godtager vores generelle forsikringer, undlader at presse på for detaljer og søger at håndtere det indenrigspolitiske så stilfærdigt som muligt«. Sådan skrev USA’s ambassadør James P. Cain hjem til udenrigsministeriet i Washington om den danske regerings måde at håndtere sagen om CIA’s hemmelige og ulovlige fangeflyvninger på. Det viser et dokument lækket til WikiLeaks, som Politiken har adgang til. CIA-fly på Grønland Ambassadøren skrev sin indberetning 7. februar 2008 – den dag, regeringen havde afværget oppositionens krav om en uvildig undersøgelse af mulige ulovlige CIA-flyvninger på dansk territorium ved at love selv at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle undersøge sagen til bunds, inklusive at stille spørgsmål til den amerikanske regering. Sagen kom op, fordi en dokumentarudsendelse i DR havde sandsynliggjort, at fordækte CIA-fly havde mellemlandet i den grønlandske lufthavn Narsarsuaq i forbindelse med fangetransporter. Politiken afslørede for en uge siden, hvordan to topembedsmænd, samtidig med at regeringen lovede Folketinget en grundig undersøgelse med spørgsmål til amerikanerne, sagde det modsatte til USA’s ambassadør Cain: Den danske regering har ikke brug for noget fra amerikanerne for øjeblikket, men satser på at få sagen til at dø hen så stilfærdigt som muligt. Indtryk af et dobbeltspil Ambassadørens indberetning giver indtryk af, at det dobbeltspil, som embedsmændenes melding tyder på, var en fortsættelse af den måde, den danske regering havde reageret på de talrige gange forud, hvor sagen om fangeflyvningerne var blevet rejst af Europarådet, EU-parlamentet eller den danske opposition: Hver gang lød den korte version fra regeringen, at i Danmark var der ikke noget at komme efter; ingen havde dokumenteret ulovlige fangetransporter i dansk luftrum eller lufthavne, og amerikanerne forsikrede over for den danske regering, at alt var i orden. Dokumentet fra den amerikanske ambassade viser, hvordan amerikanerne bedømte den danske regerings håndtering: Regeringen var »blevet vant til at håndtere denne sag« og forlangte ingen detaljerede oplysninger fra USA om emnet, men dyssede sagen ned. Af samme dokument fra USA-ambassaden fremgår det, at Politiets Efterretningstjeneste tilsyneladende kom i tvivl om, hvorvidt CIA på et eller andet tidspunkt havde fortalt deres danske kolleger noget om fangetransporterne. Det skete, efter at den tidligere chef CIA’s operationer i Europa, Tyler Drumheller, til Politiken havde fortalt, at CIA efter terrorangrebene 11. september 2001 fortalte sine europæiske allierede, at USA nu forbeholdt sig retten til at gennemføre »ensidige aktioner« på europæisk jord. Daværende justitsminister Lene Espersen (K) sagde under Folketingets debat, at disse oplysninger var ukendte hos PET. Bag kulissen Det udsagn havde en forhistorie, som ambassadør James P. Cain formulerede sådan: »Justitsminister Lene Espersen brød med normal praksis i efterretningssager (der sædvanligvis drøftes på lukkede møder) og læste under debatten en erklæring op fra PET, der afviste at kende noget til CIA-flyvninger«. »Hun sagde, at PET »ikke kan genkende« mediernes historier om, at tjenesten på forhånd var blevet orienteret af USA om den slags aktiviteter, eller at den skulle have godkendt dem. Forud for dette havde de danske myndigheder via efterretningskanaler forhørt sig hos os om eventuelle konkrete oplysninger, som vi tidligere måtte have delt med dem«. Både den tidligere ambassadør James Cain og det amerikanske udenrigsministerium har afvist at kommentere oplysningerne i de hidtil hemmelige dokumenter. Udenrigsminister Lene Espersen (K) ønsker heller ikke at udtale sig. »Jeg kommenterer ikke på WikiLeaks-dokumenter«, siger hun. Blød asylpolitik var medvirkende til, at USA optrappede fangeprogramPS side 4