Regeringens absolutte top bliver nu indkaldt i samråd i Folketingets udenrigsudvalg i sagen om danske soldaters fangeudleveringer til USA i Afghanistan i 2002.
»Der er så mange alvorlige spørgsmål i den her sag, som lige nu sejler rundt. Alting bliver mere og mere mystisk, og det må vi se at få rede på«, siger SF’s menneskerettighedsordfører Kamal Qureshi.




























