Dansk Folkeparti siger blankt nej til Venstres forslag om, at indvandrere i en periode skal arbejde for en løn, der ligger under mindstelønnen for at flere hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
»Det er lønpresseri, og jeg bryder mig ikke om, at vi skal til at have en nedadgående lønspiral, hvor vi skal konkurrere hinanden ned i løn«, siger DF's gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, til politiken.dk.




























