Dansk Folkeparti og partileder Pia Kjærsgaard lægger nu op til en regulær storvask af Danmarks medlemskaber af internationale konventioner.
Det sker som en reaktion på debatten om statsløse palæstinensere, der kulminerede fredag, hvor integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) lovede at tilbyde dansk pas til 4-500 statsløse. Børn og unge, som i over et årti er blevet fejlbehandlet af myndighederne.
Det er Dansk Folkeparti voldsomt harme over.
»Birthe Rønn er fuldstændig totalt forvirret omkring den her sag. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt og fuldstændig uansvarligt. De her mennesker skal behandles på lige fod med alle andre«, siger Pia Kjærsgaard.
LÆS OGSÅ Birthe Rønn: Nu giver vi alle sammen dansk pas
Eksperter og alle andre partier i Folketinget er ellers enige om, at der gælder særlige rettigheder for statsløse – sådan som også en FN-konvention fra 1961 foreskriver.
Birthe Rønn er fuldstændig totalt forvirret omkring den her sag.
Revision er påkrævet
Men den konvention bør Danmark slet ikke være med i – og alle konventioner, som Danmark har ratificeret, skal nu have efter grundigt eftersyn, mener Dansk Folkeparti.
»Vi er nødt til at lave en revision på alle de konventioner, vi er omsluttet af. Danmark bevæger sig ligesom altid på kant med dem, og denne gang har vi altså overskredet den. Konventioner er vedtaget i en anden tid, end den, vi lever vi. Vi må tage skyklapperne af og give dem en revision« siger Pia Kjærsgaard.
LÆS OGSÅ Bitter Krarup lægger låg på Rønns »ubegribelige« sag
Du siger, at tiden er løbet fra konventionerne. Hvad mener du med det?
»Med den udlændingetilstrømning, vi har fået, er tiden løbet fra dem. Adskillige ting kan ikke lade sig gøre på grund af konventionerne. Jeg tror, at ganske almindelige mennesker – dertil hører jeg og Dansk Folkeparti – ryster på hovedet og tænker: ’Kan det virkelig være rigtigt?’
Men konventioner beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder og begreber, som man holder fast i over tid, så de ikke skrider?
»Jamen, jeg vil ikke sige, at vi ikke skal have konventioner. Der kan være ting, som man er nødt til at holde fast i. Men forholder vi os til dem på samme måde som dengang? Og der vil svaret i mange tilfælde være nej«.
Konventioner er »tåbesnak«
Pia Kjærsgaard understreger, at storvasken bliver en afgørende sag for Dansk Folkeparti i den kommende tid. Men hun vile iikke sætte konkret pris på, hvor meget undersøgelsen må koste.
Først og fremmest må vi have regeringen med: De må kunne se, at de her konventioner er ren tåbesnak.
»Først og fremmest må vi have regeringen med: De må kunne se, at de her konventioner er ren tåbesnak. Vi må drøfte med regeringen om det er ret og rimeligt. Vi må fortælle dem, at vi er bundet og bastet på hænder og fødder. Jeg ser ikke, at hverken tid eller penge kan være en hindring«, siger Pia Kjærsgaard.
Hvem beskytter hvem i Integrationsministeriet?Samtidig foreslår partiet at indføre en regel om, at alle fremtidige konventioner skal revideres efter et antal år – eksempelvis fem eller ti år.
Igen modsat eksperter og Folketingets øvrige partier mener Pia Kjærsgaard, at konventioner såsom FN-aftalen fra 1961 direkte strider mod Grundloven.
fortsæt med at læse



























