Liberal Alliance øger presset på integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab.
Selv om Liberal Alliance har givet Birthe Rønn Hornbech 14 dage til at udarbejde et notat om sagens forløb, opfordrer partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, til, at der allerede nu kommer en afklaring.




























