Liberal Alliances nye skatteplan bliver mødt af en kold skulder fra partiets måske kommende samarbejdspartnere efter valget, Dansk Folkeparti og de konservative.
DF-leder Pia Kjærsgaard vender sig kraftigt imod ideen om at give danskerne massive skattelettelser for i alt 70 milliarder kroner over de næste otte år – et forslag, som LA-leder Anders Samuelsen for et par dage siden spillede ud med.




























