Sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranter ved Omari-moskeen i den syriske by Deraa. Mindst seks mennesker er blevet dræbt og flere er såret, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Blandt de dræbte er blandt andet Ali Ghassab al-Mahamid, en læge fra en prominent familie i Deraa. Han var taget ind til for at hjælpe sårede demonstranter, siger beboere i byen.




























