Når de radikale i dag møder op i Finansministeriet for at fortsætte de såkaldte 2020-forhandlinger, sker det med en kraftig opfordring fra vælgerne om at gå efter at komme med på et nyt rødt regeringshold. Ifølge en Megafon-måling er det således hele 80 procent af dem, der stemte på de radikale ved sidste valg, der mener, at Margrethe Vestager og co. skal med i en ny S-ledet regering.
LÆS ARTIKEL Vestager: Vi kan ikke skimte en løsning
60 procent erklærer sig »helt enig« i dette, mens 20 procent erklærer sig »overvejende enig«. Kun 11 procent mener ikke, at de radikale skal i en rød regering.



























