R: Vi deltager ikke i et Cirkus Kjærsgaard

Forhandler. »Vi går selvfølgelig ikke ind i 2020 om Danmarks økonomiske udfordringer for samtidig at afskaffe retssamfundet ad bagvejen«, siger Morten Østergaard.
Forhandler. »Vi går selvfølgelig ikke ind i 2020 om Danmarks økonomiske udfordringer for samtidig at afskaffe retssamfundet ad bagvejen«, siger Morten Østergaard.
Lyt til artiklen

De Radikale indgår ingen aftale om regeringens 2020-plan, hvis aftalen indeholder stramninger på udlændingeområdet.

Så klar er meldingen nu fra partiets finansordfører, Morten Østergaard.

Det sker efter, at Dansk Folkeparti som led i 2020-forhandlingerne har krævet, at medlemmerne af indvandrerbander kan udvises uden dom.

»Vi deltager ikke i det her Cirkus Kjærsgaard, og det kan regeringen lige så godt se i øjnene først som sidst. Dansk Folkeparti kan glemme det«, lyder det fra Morten Østergaard.

ANALYSE

Han understreger, at De Radikale går til forhandlingsbordet for at finde 47 milliarder kroner på statsfinanserne inden år 2020 og intet andet.

»Vi går selvfølgelig ikke ind i 2020 om Danmarks økonomiske udfordringer for samtidig at afskaffe retssamfundet ad bagvejen«, pointerer han.

»Vi udelukker at deltage i en aftale, der indeholder udlændingepolitiske stramninger. Forhandlingerne handler om at tage hånd om økonomiske udfordringer«, siger finansordføreren.

DF vil udvise indvandrerbander uden dom

Dermed havde Socialdemokraterne dårligt fået smækket døren til forhandlingerne bag sig, før lyden af sabelraslen mellem de tilbageværende partier i Finansministeriets forhandlingslokale tog til i styrke.

Tirsdag forlod Socialdemokraterne 2020-forhandlingerne på en time og tre minutter, hvorefter et af de mest centrale forlig i dansk politik, velfærdsforliget fra 2006, er faldet til jorden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her