Mens de tilspidsede politiske forhandlinger om en reform af efterlønnen og dansk økonomi frem til 2020 søndag endte uden resultat, forhøjer Dansk Folkeparti nu prisen for at lægge stemmer til en forringelse af efterlønnen.
Berlingske skriver, at DF's næstformand Peter Skaarup kræver, at regeringen gennemfører en markant forhøjelse af straffen for hjemmerøverier. Kravet kædes direkte sammen med efterlønsforhandlingerne.




























