Konservative hepper på Per Ørum

Lyt til artiklen

Det er ikke kun Venstres bagland, der hepper på kristendemokraten Per Ørum Jørgensen, når han i disse dage i forhandlingerne med VKO kræver fødeafdelinger og akutsygehusfunktionerne bevaret i de tre udkantsbyer Holstebro, Svendborg og Næstved. Også folketingskandidater og folketingsmedlemmer fra Ørum Jørgensens gamle parti, Konservative, bakker ham helt op i sagen. Det gælder eksempelvis folketingsmedlem Jørgen Lundsgaard, der sidder i Folketinget for Konservative og genopstiller i Svendborg. Herfra er der kun lovprisninger af Per Ørum Jørgensen.
Partigruppen på Christiansborg har fået besked
»Jeg har selv været bannerfører for at bevare sygehuset i Svendborg. Og jeg har meddelt min partigruppe på Christiansborg, at i det her spørgsmål støtter jeg bevarelsen af en akutfunktion, og dermed støtter jeg også Per Ørum Jørgensen«, siger Jørgen Lundsgaard. Han mener, at det på grund af de konservatives plads i regeringen har været nødvendigt, at det var en uden for regeringspartierne som for eksempel Per Ørum Jørgensen, der tog sagen op igen. »Hvis man som konservativt parti har låst sig fast på en politik, fordi vi nu engang er i regeringssamarbejde med Venstre, så må vi jo tage det sure med det søde. Så kan jeg jo ikke tage sådan en sag op. Men hvis det kommer fra anden side, må jeg jo støtte op om det. Ellers ville jeg i mit lokalsamfund lyde ret hul«.

LÆS OGSÅ Per Ørum stiller »nagelfast« krav efter K-melding

Og samme melding lyder der fra Lundsgaards folketingskollega Helle Sjelle, der er opstillet i Næstved.

»Personlig ser jeg gerne akutfunktionen bevaret, så jeg er helt på samme linje«, siger hun.

Lokal kandidat havde håbet på udspil I Holstebro har folketingskandidat John Thorsø tidligere forsøgt at få sine partikolleger på Christiansborg til at rejse sagen, men forgæves. »Jeg synes, det er vigtigt, at Per Ørum Jørgensen tager det op. Vi står til at miste et velfungerende sygehus, så jeg mener, det er et godt krav at stille i de forhandlinger«, siger John Thorsø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her