Mens forhandlingerne med oppositionen om et nyt forlig om folkeskolen er i fuld gang, tvivler to af regeringens topministre nu på, at forhandlingerne vil bære frugt.
Parterne indledte forhandlingerne i starten af december, og der ventes nye forhandlinger i januar. Men allerede inden forhandlingerne for alvor er gået i gang, siger vicestatsminister og konservativ partiformand, Lene Espersen, at hun tvivler på et forhandlingsresultat.




























