Danmark vil komme i strid med FN's racismekonvention, hvis Folketinget følger et forslag fra tænketanken Cepos om at ændre straffelovens racismeparagraf.
Det fastslår justitsminister Lars Barfoed (K) fredag aften, efter at forslaget fra tænketankens chefjurist fredag har været stærkt omtalt i flere medier.




























