Tusindvis af juridisk faderløse grønlændere født uden for ægteskab i Grønland i årene 1914-1974 skal nu endelig have muligheden for at få fastslået, hvem deres far er. Det skriver justitsminister Lars Barfoed (K) til det grønlandske selvstyres formand, Kuupik Kleist. Siden 1938 har danske børn født uden for ægteskab haft ret til en far, ret til at bruge hans navn og ret til at arve ham. Samme ret fik grønlandske børn ikke før en lovændring i 1964, i Nord- og Østgrønland endda først i 1974. Men loven gjaldt kun for de børn, der blev født, efter at loven trådte i kraft. Det betyder, at op imod 5.000 børn født i perioden 1914-1974 den dag i dag hverken har arveret efter deres fædre, ret til at bære faderens navn eller til at få oplysninger om den fædrene familie. Dette bør ifølge justitsminister Lars Barfoed nu laves om, og han vil derfor gå i gang med at udarbejde en lovgivning, der skal give det enkelte juridisk faderløse barn adgang til oplysninger om dets far. Meldingen skaber glædestårer Fastslås faderskabet, skal børnene have ret til at bruge faderens navn og få del i arven, hvis han stadig er levende. Er han død, skal arvesagen ikke gøres om, lyder forslaget fra Lars Barfoed ifølge brevet. Justitsministerens udmelding har vakt både jubel og glædestårer over hele Grønland, fortæller Tida Ravn, formand for landsforeningen for juridisk faderløse i Grønland. »Det betyder alt for os! Både at vi nu endelig får ret til at kende vores fædrene ophav, men også, at lovgivningen kommer på plads, så vi ikke bliver diskrimineret i forhold til vores sociale herkomst og etniske oprindelse«, siger hun. Ifølge Tida Ravn ved tre ud af fire af de juridisk faderløse grønlændere udmærket, hvem deres far er. De har bare ikke nogen juridiske rettigheder i forhold til ham.
»Grønlandske børn vil med en lovændring juridisk blive betragtet på lige fod med de øvrige børn, en mand har lavet. Dette har stor betydning, ikke bare for os selv, men også for vores børn og børnebørn, som er bedstefarløse og oldefarløse«, siger Tida Ravn.
