Kaos om ny borgerlig regerings sammensætning

Stridsparter. Pia Kjærsgaard og Lars Barfoed i partilederrunden på TV 2, hvor en aggressiv DF-leder afæskede den konservative leder et svar på partiets aftale med de radikale om at arbejde for et bredt flertal i Folketinget.
Stridsparter. Pia Kjærsgaard og Lars Barfoed i partilederrunden på TV 2, hvor en aggressiv DF-leder afæskede den konservative leder et svar på partiets aftale med de radikale om at arbejde for et bredt flertal i Folketinget.
Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, nægter hårdnakket at fortælle en lyd om, hvilken borgerlig regeringskonstellation hun foretrækker. Derfor er det et åbent spørgsmål, hvordan en ny borgerlig regering vil se ud. Situationen er kaotisk. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke have Pia Kjærsgaard med i en regering. Det vil den konservative formand, vicestatsminister Lars Barfoed, heller ikke. Mens Kjærsgaard ikke vil svare på, om Barfoed må få lov til at være i en regering. Eller om hun selv vil kræve at være med, hvilket hun ifølge eget udsagn selv bestemmer over

Skarpt opgør mellem DF og konservative
Efter weekendens skarpe retoriske ordveksling mellem Kjærsgaard og Barfoed blev DF’s leder i går på et pressemøde gentagne gange bedt om at svare på, om hun alligevel for fjerde gang i træk vil blåstemple de konservative ved at give dem nøgler til ministerbilerne efter valget.

Barfoed og Vestager indleder overraskende parløb »Jeg vil meget gerne have Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Der ligger den, og vi kommer det ikke meget nærmere. Det er der ikke noget nyt i«, siger Pia Kjærsgaard. Men kunne det ikke være noget med en ren Venstreregering? »Det er uinteressant lige nu. Det er meget mere interessant, hvilke politiske programpunkter man lægger frem. Jeg forstår godt, at folk gerne vil vide, hvem der skal være statsminister. Men hvad der sker derudover, det tror jeg ikke interesserer folk særlig meget lige nu«. Men der kunne jo godt være en del vælgere, som gerne vil vide, om du vil lade Barfoed komme i regering igen eller ej. Hvorfor går du og putter med det? »Fordi det er fuldstændig uinteressant på nuværende tidspunkt. Jeg har opfordret V og K til at komme på banen med politiske initiativer. Vi er kommet dertil, hvor vi må sige, at nu stopper det. Nu handler det om de politiske programpunkter, vi fremlægger«. Men vælgerne fortjener vel at få at vide, om du vil støtte en VK-regering, en ren Venstreregering eller måske en V-DF-regering? »Nej, det er ikke der, vi er. Der er måske en del konservative, der vil være interesserede i det, men det er jo ligegyldigt med dem. De er ikke så mange. Vi må tage stilling til det på valgaftenen. Vi har aldrig i nogen valgkamp sagt, at vi vil pege på en VK-regering«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her