SF’eren Kamal Qureshi skal stå skoleret for sin gruppeformand på mandag i kølvandet på to uheldige sager for SF’eren. Det drejer sig om en bedragerisag, hvor Kamal Qureshi står anklaget for at have anvendt et falsk navn i forbindelse med fremlejning af et værelse i hans lejede herskabslejlighed. Og senest er det kommet frem, at politikeren ifølge Ekstra Bladets oplysninger har snydt med en opgave, da han læste medicin på Københavns Universitet og blev sat seks måneder tilbage i sine studier som straf for forseelsen. SF-top tager det alvorligt Nu har gruppeformand Ole Sohn indkaldt Kamal Qureshi til en samtale mandag, hvor han skal have mulighed for at give sin version af sandheden, siger SF-formanden Villy Søvndals personlige rådgiver, Claus Perregaard. »Ole Sohn har aftalt et møde med ham mandag, hvor Kamal skal have mulighed for at forklare sin side af sagen, og velsagtens også give et bud på, hvordan han mener, at han kan få lukket de her ting«, siger Claus Perregaard, der siger at SF’s ledelse tager begge sager alvorligt. Gruppebestyrelsen træder sammen Claus Perregaard oplyser, at SF’s gruppebestyrelse vil træde sammen i starten af næste uge og »forholde sig til det samlede kompleks af sager«. »På grund af vinterferien har størstedelen af folketingsgruppe fået information via sms eller kortere samtaler, og ikke nødvendigvis fra Kamal selv. Så Kamal skal have en fair chance for at forklare sig, men gruppebestyrelsen skal også have en fair chance for at danne sig et overblik over, hvad der er op og ned i det her«. SF’s formand Villy Søvndal vil formentlig ikke deltage i mødet, da han er på rejse med Udenrigspolitisk Nævn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























