Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (S) har mange gange skudt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i skoene, at danskere med den laveste indkomst på grund af regeringens krisepakker har betalt regningen for finanskrisen.
Nu bakker en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet, hende op. Det skriver tv2.dk. Opgørelsen viser nemlig, at regeringens to krisepakker - Forårspakken 2.0 og Genopretningspakken - har gjort de rigeste i Danmark rigere, mens danskere med den laveste indkomst betaler den største del af regningen på i alt 24 milliarder kroner.




























