Det første konkrete resultat af det nye samarbejde mellem de konservative og de radikale kan blive en lukning af Integrationsministeriet. De to partier vil nedlægge det stormomsuste ministerium for blandt andet at gøre det enklere at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
»Det er enormt vigtigt at se på indvandring fremadrettet som en ressource, vi har brug for. Nogle vælger Danmark, men der er også nogle, der går i en stor bue uden om Danmark, og derfor er det enormt vigtigt, at vi gør det så nemt som muligt at tiltrække dem«, siger Naser Khader, der er integrationsordfører for de konservative til Berlingske.



























