En ny historie i B.T. om statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts (S) skatteforhold rykker hverken ved de radikales eller SF's tillid til den socialdemokratiske leder.
SF's gruppeformand, Ole Sohn, kalder sagen 'noget pjat', mens den radikale leder, Margrethe Vestager, siger, at sagen er lukket.
»Skat afgjorde sagen sidste år. Den er lukket for vores vedkommende. Vi har tillid til Helle Thorning-Schmidt«, siger Margrethe Vestager til Ritzau.
B.T. skriver på baggrund af oplysninger fra Skat, at Helle Thorning-Schmidt uberettiget har udnyttet sin britiske ægtefælles skattefradrag. Derved har hun fået udbetalt for meget i løn som medlem af Europa-Parlamentet og siden Folketinget.
LÆS ARTIKEL
Avis: Ny skattesag rammer ThorningAvisen skriver, at Helle Thorning-Schmidt har sparet 152.000 kroner i skat. B.T. skriver også, at der ikke er foregået noget ulovligt.
Også i SF er der fuld opbakning til den socialdemokratiske kandidat til posten som statsminister.
I en mail til B.T. kalder gruppeformand Ole Sohn avisens historie 'beskæmmende'.
»Jeg og SF har 100 procent tillid til Helle Thorning. Jeg er oprigtig ked af, at hun nu igen skal lægge ryg til de her beskyldninger. Sagen er fuldt belyst tidligere. B.T. havde intet at komme med, da det kom til stykket. Jeg synes, det er beskæmmende for valgkampen, at sådan en ikke-historie har ligget i en skuffe og bare ventet på at blive lagt op få dage før et valg.«
SKRIV
SKRIV: Er der substans i B.T.'s Thorning-historie?Han mener, at man i stedet bør rette blikket mod blå blok, for at finde de politiske skandaler.
»Der er intet i sagen, og SF bakker 100 procent op om vores fremragende statsministerkandidat. Den siddende regering og deres parlamentariske grundlag har den ene politiske skandale i bagagen efter den anden, og de afstår fra at lægge en plan frem for Danmark – de gemmer sig i den her valgkamp. Og så vil B.T. have os til at bruge tid på sådan noget pjat«, skriver Ole Sohn i mailen til B.T.
fortsæt med at læse




























