Egentlig burde Helle Thorning-Schmidt ikke være tilfreds på dagen, hvor det bliver afgjort, om hun bliver landets første kvindelige statsminister. I løbet af valgkampen har Socialdemokraterne tabt så mange stemmer, at de i meningsmålingerne ligger under valgresultatet fra 2007 og ser ud til at få det dårligste valg siden 1903. Ingen hos S havde regnet med, at det skulle gå så galt. En af årsagerne er, at valgkampen satte kiler ned mellem S og SF i udlændingespørgsmålet, og SF ser ud til at tabe så meget opbakning, at den bærende akse for et regeringssamarbejde har tabt styrke. Samtidig har fokus på midten af dansk politik og de radikale trukket fokus væk fra statsministerkandidaterne, og Thorning har heller ikke selv gjort meget for at komme på dagsordenen. Hun har spillet sikkert for at undgå fejl, men den defensive stil har givet de radikale og Enhedslisten endnu mere plads til at tiltrække stemmer internt i rød blok. Med ny magtforskydning internt i blokkene kan Thorning se frem til meget besværlige regeringsforhandlinger. Trods dårlige sager og negativ udvikling er det alligevel en begejstret Helle Thorning-Schmidt, der kan se frem til at møde vælgerne i dag. Det eneste, der tæller ved målstregen, er, om S vinder statsministerposten. Siden januar har hun ført i målingerne, og de seneste tal spår hende fortsat flertal, når vælgerne har stemt. Hendes bagland ved, at i dag er en skæbnedag for Socialdemokraterne, og derfor har Thorning-Schmidt gennem valgkampen haft helt ro i baglandet. Alle bakker op og holder vejret. Hvis Socialdemokraterne ikke vinder magten nu, venter et formandsskifte og endnu en ny begyndelse i opposition. Mærkesag vist i Politiken: Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Derudover satser Socialdemokraterne på at sætte gang i væksten med offentlige investeringer. Skatter og afgifter skal hæves for at give råd til bedre sundhedsvæsen og en bedre folkeskole. Forhandlinger med arbejdsmarkedets parter skal få danskerne til at arbejde mere. Til gengæld skal efterlønnen bevares. Mål: At vinde regeringsmagten – også selv om partiet taber stemmer.
S:
