Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Villy Søvndal (SF)

Lyt til artiklen

Villy Søvndals dagsform er ikke så god, som SF havde håbet. Efter meningsmålingerne tæt på 20 procent midt i valgperioden, var der en forventning om, at SF kunne vokse sig endnu større.

Men SF er tværtimod gået tilbage i målingerne i løbet af valgkampen og ligger nu til at tabe en håndfuld mandater. SF-toppen gik i panik en uge inde i valgkampen og bekendtgjorde, at forskellene mellem Socialdemokraterne og SF bestemt var til at få øje på. Urolighederne gav Søvndal endnu mere usikker grund under fødderne og svækkede den S-SF-alliance, som SF ellers har ofret så mange kræfter på at opbygge. Samtidig er Søvndal blevet presset fra begge sider af både de radikale og Enhedslisten, som er gået voldsomt frem i valgkampen. Når SF’erne alligevel vil smile i dag, så er det, fordi det trods besværet ser ud til, at rød blok vil vinde regeringsmagten. Sker det, er det projekt, som SF søsatte i 2008, lykkedes, og SF’ere skal køre i ministerbiler. Mærkesag vist i Politiken: Forbedring af forholdene i psykiatrien. Ud over det fælles program med S vil SF især kæmpe for to lærere i de små klasser, billigere tog- og buskort og flere praktikpladser. Mål: SF havde ved valgkampens start et mål om at vokse lidt over seneste valgresultat. Nu er Søvndal tilfreds med et resultat på linje med 2007-valget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her