Det kniber gevaldigt for SF-toppen at holde styr på tropperne på dagen, hvor partiet for første gang indtræder i en regering.
Ledelsens kandidat til gruppeformandsposten, SF-veteranen Steen Gade, kan ikke være sikker på at få posten. Flere i gruppen har truet med kampvalg, hvad han ikke er interesseret i.
Samtidig er der rygter om, at Pernille Vigsø Bagge, der tidligere på dagen truede med at forlade partiet, på et gruppemøde i aften kan gå hen og blive gruppeformand.
LÆS OGSÅ SF'ere støtter vraget profil: »Hun er blevet sindssygt dårligt behandlet«
I løbet af dagen har Pernille Vigsø Bagge undskyldt sit voldsomme udfald, hvor hun blandt andet kaldte den nye regering et »FLOP«.
Ifølge politiken.dk's oplysninger har hun i dag haft en samtale med partiformand Villy Søvndal (SF).
Forhandlinger på kryds og tværs
Desuden har det skabt vild frustration i folketingsgruppen, at Thor Möger Pedersen er blevet udnævnt til skatteminister, erfarer politiken.dk.
Möger, der er næstformand for partiet, var med kun 700 personlige stemmer langt fra at blive valgt til Folketinget, men han har siddet med ved alle de centrale forhandlinger på Hotel Crowne Plaza.
Pernille Vigsø Bagge undskylder sit vredesudbrudI disse timer forhandles der på kryds og tværs i folketingsgruppen om gruppeformandsposten. Det bliver nævnt som en mulighed, at Vigsø Bagge kan være ny kandidat til gruppeformandsposten, men intet er ifølge politiken.dk's oplysninger afgjort endnu.
Gruppemødet finder sted i aften kl. 20.
Gade: Der er ingen kandidater
Steen Gade selv svarer tvetydigt på, om han selv kandiderer.
»Der er ingen kandidater, mig bekendt. Det finder vi først ud af på gruppemødet klokken 20«, siger Steen Gade.
Men jeg har hørt, at ledelsens indstiling er, at det skal være dig. Men at der nu er snak om, at det skal være Vigsø Bagge?
»Jeg ved ikke, hvad ledelsen har af planer. Men jeg ved bare, at der ikke er nogle meddelte kandidater. Heller ikke mig«.
Facebook-venner beder sur SF'er bliveMen er du interesseret i den post?
»Den står ikke og blafrer på min ønskeliste. Jeg har prøvet det«.
Så du er ikke interesseret?
»Jeg svarer som jeg svarer. Det ligger jo der. Det kommer an på, hvad gruppen måtte prioritere. Det står ikke som en topprioritet hos mig. Men det er ikke det samme som at sige, at jeg så ville sig nej. Men det er ikke en topprioritet. Så det er ikke sådan, at jeg siger nej«, siger Steen Gade.
FOTO
Forestiller sig ikke kampvalg
Han vil heller ikke svare klart på, om han vil være villig til at tage et kampvalg om gruppeformandsposten.
»Jeg forestiller mig ikke, at vi skal have et kampvalg i SF«.
Så det vil du i givet fald trække dig fra?
»Jeg er jo ikke nødvendigvis kandidat. Altså vi må jo mødes og snakke om det. Det er jo gruppen, der tager stilling til det«, siger Steen Gade.
Det har ikke været muligt at træffe Pernille Vigsø Bagge for en kommentar. Gruppemedlemmer beretter om store frustrationer over i gruppen. Både over udnævnelsen af Thor Möger Pedersen, men også over, at gruppens medlemmer ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt.
fortsæt med at læse


























