Dokumentation: Læs nogle af de 67 spørgsmål

Lyt til artiklen

Hvornår agter regeringen senest at gennemføre målsætningen om at opjustere udviklingsbistanden? Vil regeringen stoppe BoligJobordningen ved årsskiftet, og hvad forventer ministeren, at den isolerede effekt i 2012 vil være, dels i forhold til arbejdspladser i håndværksbranchen, dels servicejob i øvrigt? Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom fra Henrik Sass Larsen selv? Var der tale om en bevidst handling og manglende opbakning til det danske monarki eller en forglemmelse, da flere ministre ikke rejste sig for Hendes Majestæt Dronningen under Folketingets åbning? Er udenrigsministeren enig i, at den undersøgelse af sig selv, som den tidligere regering gennemførte i spørgsmålet om CIA-flyvninger, ikke var tilstrækkelig? Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om de økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser, hvis de, der mister efterlønnen, ryger på dagpenge i stedet for i arbejde? Finder ministeren det rimeligt at indføre en passagerafgift på 75 kr. per billet? Vil regeringen i 2012 kompensere lavindkomstgrupper for afgiftsstigningerne? Finder ministeren det rimeligt at øge beskatningen af bankerne og den finansielle sektor med 2 mia. kr. årlig? Hvor realistisk mener ministeren det er, at betalingsringen kan indbringe et provenu på 2 mia. kr., når man i Stockholm kun har et provenu på 500 mio. kr.? Hvorfor er forslaget om straksafskrivninger imidlertid ikke kommet med i regeringsgrundlaget? Vil ministeren oplyse, om regeringen ønsker at afskaffe det frie valg af leverandør af hjemmehjælp? Er ministeren enig i beregninger i Børsen den 6. oktober 2011, der viser, at regeringens udspil til en dramatisk reduktion af CO2-udledningen på 40 pct. i 2020 vil koste hver enkelt husstand 16.000 kr.? Hvad er ministerens holdning til, at betaling af gebyr for aflysning af operationer samt akutbehandling kommer til at gælde begge veje, så også sygehuset skal kompensere for deres aflyste behandlinger? Hvordan vil ministeren her og nu sikre, at epilepsipatienter får den behandling, som de har brug for, når nu specialsygehuset Filadelfia lukker to afdelinger samt fyrer 100 ansatte, fordi regionen og sygehuset ikke har kunnet lave en aftale? Fra hvornår har ministeren til hensigt at suspendere indkaldelsen af værnepligtige? Tror ministeren, at alle danske soldater er ude af Afghanistan ved udgangen af 2014, som det fremgår af ministerens udtalelser til Ritzau den 6. oktober 2011? Hvad er regeringens nuværende holdning til kvindekvoter i bestyrelser? Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om den samlede udgift til antallet af særlige rådgivere, når der skal ansættes to særlige rådgivere i flere af ministerierne, samtidig med at antallet af ministerier stiger, herunder udgifter til løn, pension, telefon, aviser og andre personalegoder?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her