Seksten gange sagde Helle Thorning-Schmidt »ingen kommentarer«, da tre folketingsmedlemmer i dag på skift ville have statsministeren til at fortælle, hvad der var op og ned i sagen om Henrik Sass Larsens utidige farvel til en ministerpost i den nye regering.
Afbrudt af spørgsmål om respekt for kongehuset og SF-minister Ole Sohns fortid varede Sass-udspørgningen i folketingssalen tre kvarter.



























