Søvndal: Slut på mørkt kapitel i Libyen

»Jeg ser frem til at udvikle samarbejdet mellem Danmark og det frie Libyen fremover«, siger udenrigsminister Villy Søvndal.
»Jeg ser frem til at udvikle samarbejdet mellem Danmark og det frie Libyen fremover«, siger udenrigsminister Villy Søvndal.
Lyt til artiklen

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) spår, at kampene i Libyen snart ophører, efter at landets mangeårige leder, oberst Moamar Gaddafi meldes dræbt. »Et mørkt kapitel i Libyens historie er slut. Jeg glæder mig over nyheden om, at Gaddafis fødeby, Sirte, nu erklæres befriet for Gadaffi-tro styrker«, siger Villy Søvndal og fortsætter: »Dermed vil de få resterende kampe i mindre byer forhåbentlig snart også ophøre. Og Libyen vil være parat til at tage et vigtigt skridt mod frihed og demokrati«.

LÆS ARTIKEL Døde Gaddafi i kamp eller blev han lynchet?

Udenrigsministeren kalder det ikke alene 'en stolt dag' for det libyske folk, men også for Danmark som har støttet kampen mod Moamar Gaddafi.

»Udfordringerne for det nye Libyen er naturligvis ikke dermed overstået. Overgangsrådet skal nu tage de første skridt i en politisk proces, der giver alle libyere adgang til at deltage i etableringen af et demokratisk Libyen«.

»Dette indebærer også, at kvinder og unge skal sikres adgang til at fortsætte den aktive rolle, som de har haft under konflikten«, siger Villy Søvndal.

LÆS ARTIKELPremierminister efter Gaddafis død: Det er tid til et nyt Libyen Ifølge udenrigsministeren vil Overgangsrådet kunne sætte gang i sin 'Køreplan for et demokratisk Libyen'. I første omgang skal der udpeges en overgangsregering, som skal styre landet frem til, det første valg er afholdt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her