Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og hans seriøsitet over for det danske folkestyre bliver nu en sag for Folketingets øverste myndighed, Præsidiet.
Årsagen er, at Thor Möger Pedersen fire gange inden for to døgn har rykket dagens samråd om bilafgifter i Skatteudvalget. Derudover har han ifølge Venstre erklæret, at han »aldrig« ønsker at møde op til Skatteudvalgets møder, fordi de overlapper en halv time med møderne i regeringens økonomiudvalg.




























