De er gamle nok til at købe alkohol, få børn, komme i fængsel, betale skat, køre på knallert og indbetale til pensionen.
Men stemmeboksen skal fortsat være lukket land for de 16-årige, mener et stort flertal af danskerne. Syv ud af ti er modstandere af at sænke valgretsalderen fra de nuværende 18 år til 16 år, som flere partier i Folketinget og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) foreslår.




























