Henrik Sass Larsen har kun befundet sig på Socialdemokraternes bageste række i halvanden måned.
Men allerede nu er han blandt partifæller på Christiansborg stærk savnet helt fremme i forreste geled.
En række medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe fortæller til politiken.dk, at det store regeringsparti uden Henrik Sass som stærk mand, indpisker og disciplinerende figur står med et regulært ledelsestomrum. Og det er blevet et problem for partiet, lyder det.
»Hele funktionen med at holde styr på gruppen, som Henrik havde – ikke bare skælde ud, men også være øre for folk og hjælpe med de politiske problemer – den opgave bliver ikke løftet nu. Den nye ledelse har mildest talt et stykke vej endnu«, siger et S-gruppemedlem, der ikke vil have sit navn på tryk.
Den nye ledelse har mildest talt et stykke vej endnu
»Man kan godt flyve noget tid på begejstringen over den nye regering, men når den først den er dampet af, opstår der styrings... udfordringer. Det er utrolig farligt på sigt«.
Ny konstellation svingende fra start
Efter at det nye ministerhold blev dannet i starten af oktober, var næste opgave for S-toppen at fordele posterne i andet geled – og dermed også sætte navn på partiets nye, toneangivende folk i folketingsgruppen.
Løsningen blev, at tidligere kulturordfører Mogens Jensen blev gruppeformand, mens tidligere trafikordfører Magnus Heunicke blev politisk ordfører. Den konstellation er i manges øjne kommet svingende fra start.
Ærgerlig Henrik Sass langer ud efter JustitsministerietEt S-medlem, der også vil forblive anonym, fatter sig i korthed:
»Der er lige nu et gabende stort hul efter Henrik. Og det er helt sikkert et problem for os«, siger S-medlemmet.
»Vi mangler simpelthen nogen til at lægge linjen i det daglige arbejde«.
Der er lige nu et gabende stort hul efter Henrik. Og det er helt sikkert et problem for os
Flere andre tager også ordet problem i deres mund, men den ønsker ikke at blive citeret.
Kunne lugte de interne konflikter
Ethvert parti har interne diskussioner, og de foregår næsten hver eneste dag. Således også hos Socialdemokraterne.
Sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen savner Henrik Sass Larsen i rollen som konfliktmægler.
»Han var god til at lugte de interne konflikter, inden de opstod. Det, at han ikke er der, efterlader et tomrum, som vi dag for dag arbejder os ud af«, siger Sophie Hæstorp Andersen.
»Henrik ville have spillet en enorm rolle – også i forhold til, hvordan den interne fordeling af poster skulle være efter valget. Derfor var det et hårdt slag for partiet. Der skulle jo også skabes ro på i forhold til alle dem, der havde bristede forventninger«.
Fløjkrig forsvandt fra overfladen
Henrik Sass Larsen havde indtil sin dramatiske exit fra toppolitik 29. september opbygget en intern magtbastion.
Som politisk ordfører var det hovedsagelig ham, der lagde linjen i de daglige politiske spørgsmål, som S-formand Helle Thorning-Schmidt ikke involverede sig i.
FOTO
Det var ham, som med sin erfaring uddelte gode råd til tøvende ordførere. Og ham, som med den anden hånd gav benhårde røfler, hvis han fandt det nødvendigt. Netop det sidste træk er måske årsagen til, at han blandt S-medlemmer beskrives som mere respekteret mere elsket.
Sikkert er det imidlertid, at Henrik Sass Larsen efter Helle Thorning-Schmidts magtovertagelse var frontfigur i arbejdet for at skrinlægge den mangeårige, interne fløjkrig i Socialdemokratiet.
Sass, der var repræsentant for den såkaldte højrefløj i partiet, indgik en magtdeling med Carsten Hansen, der var toneangivende på den såkaldte venstrefløj. Lige siden har der ikke åbent været splittelse under Helle Thorning-Schmidt.
»Han kunne se rundt i gruppen og se nytten af, at alle kom på banen. Så der bliver sikret en fornuftig fordeling i forhold til nye og gamle – og geografi også«, siger en S-ordfører.
En anden beskriver, at »Henrik sikrede, at der var røv i bukserne i Projekt Thorning«.
»Ham og Carsten Hansen var krumtapperne i, at folketingsgruppen blev klar til at gå i regering«.
Nye folk over alt
To af de S-medlemmer, som politiken.dk har talt med, ser ikke noget tomrum efter Henrik Sass Larsen. En af dem siger:
»Der er nye folk inde over alt, men sådan er betingelsen jo, når vi kommer i regering. Så jeg oplever ikke et decideret tomrum«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra gruppeformand Mogens Jensen.
fortsæt med at læse




























