Danskerne vender euroen ryggen

Lyt til artiklen

Aldrig har danskerne været så meget imod euroen. Den seneste Megafon-måling giver dansk tilslutning den laveste opbakning, siden Megafon begyndte at måle holdningen til spørgsmålet i 2002. 65 procent er imod dansk tilslutning, kun 24 procent ville stemme ja, hvis der var folkeafstemning i morgen.

Vilje til samarbejde
Megafon har for Politiken og TV 2 spurgt nærmere ind til, hvordan krisen i eurozonen har påvirket danskernes holdning til det europæiske samarbejde. To ud af fem er blevet mere negative over for EU under finanskrisen, kun 7 procent er blevet mere positive.

Godt halvdelen erklærer sig lettede over, at Danmark ikke kom med ved afstemningen i 2001. Men målingen afspejler også en vis vilje til det europæiske samarbejde. 39 procent mener, at EU er nødvendig, hvis vi skal håndtere den økonomiske krise. 17 pct. erklærer, at de ikke tror på EU-projektet – omtrent samme antal (14 pct.), som vil have Danmark ud ved først givne lejlighed. I Venstre, der længe har kæmpet for at få Danmark ind i euroen og angrebet regeringen for ikke at ville tage en folkeafstemning i indeværende valgperiode, forstår man nu godt, at danskerne er betænkelige ved projektet. »Vi ser jo Grækenland og Italien stå på afgrundens rand«, siger Jakob Ellemann-Jensen (V). »Men min og Venstres holdning er, at det ikke er euroens skyld. De har brugt flere penge, end de havde, og det er ikke holdbart. Det har ikke noget at gøre med den valuta, de har. Det skyldes den politik, de fører«, siger han. Du anerkender ikke, at forskellen i konkurrenceevne er et grundlæggende problem? »Min holdning er, at de ville være gået fallit, euro eller ej«, fastslår Jakob Ellemann-Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her