Miljøministeriet får hårde hug af statsrevisorerne for gennem en årrække at have leveret utilfredsstillende beskyttelse af grundvandet mod sprøjtemidler.
Statsrevisorerne skærper dermed kritikken i en ny rapport fra Rigsrevisionen, som angriber ministeriets forvaltning af området, som har medført risiko for nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien, samt at vandværkerne ikke har haft mulighed for at teste grundvandet for relevante sprøjtemidler.



























