Hvis Socialdemokraternes partiformand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, af ukendte årsager skulle forlade sin partitrone, er nuværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, storfarvorit til at tage over.
Det skriver Weekendavisen. Efter at have talt med flere højstående socialdemokrater stabler avisen den magtpyramide op, som er blevet bygget i partiet, efter Helle Thorning-Schmidt har indtaget statsministeriet og fordelt minister- og ordførerposter blandt sine undersåtter.



























