Minister stopper Jægerkorpset

SOLDATER. De kommer ikke af sted, før jeg er betrygget om, at de kan løse deres opgaver på ordentlig vis. Sådan lyder det fra forsvarsminister nick Hækkerup.
SOLDATER. De kommer ikke af sted, før jeg er betrygget om, at de kan løse deres opgaver på ordentlig vis. Sådan lyder det fra forsvarsminister nick Hækkerup.
Lyt til artiklen

Regeringen vil bremse udsendelsen af op til 50 danske soldater fra Frømandskorpset og Jægerkorpset til Afghanistan.

Det sker af frygt for, at danske soldater igen kan ende i en situation, hvor folkeretten bliver bøjet, som det skete i Irak. »De kommer ikke af sted, før jeg er betrygget om, at de kan løse deres opgaver på ordentlig vis. Vi skal leve op til folkerettens ånd og bogstav. Vi må ikke lave omgåelser som i Irak. Derfor skal forsvarskommandoen nu beskrive de juridiske retningslinjer, som specialsoldaterne skal arbejde efter«, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Den nye frygt for, at danske soldater overtræder krigens love, kommer, dagen efter at forsvarschef Knud Bartels afslørede langt flere tilbageholdelser i Irak end hidtil oplyst. I nogle tilfælde blev irakerne i strid med reglerne overdraget til de irakiske myndigheder. Skulle træne afghanske styrker De danske jægersoldater skulle have været til Helmand fra februar og to år frem for at arbejde tæt sammen med specialenheder fra det afghanske politi. I Helmand skal specialisterne ikke bare træne og undervise de afghanske styrker, de skal også deltage aktivt og hjælpe afghanerne med forskellige operationer, hvor tilfangetagne modstandere ifølge afghansk lov risikere dødsstraf. Fanger fra aktionerne havner i afghanske fængsler, hvor tortur ifølge en FN rapport fra september er udbredt. Understreger i brev Fra april til august i år var en gruppe på 15 jægersoldater i Afghanistan, hvor de deltog i amerikanske eliteenheders træning af tilsvarende afghanske enheder. Formålet var, at danskerne skulle lære mere om operationerne, før de til februar selv står med hele ansvaret. I et brev til forsvarsudvalget dateret 10. maj 2011 beskrev daværende forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), de juridiske rammer for operationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her