Der er gået 100 dage med Helle Thorning-Schmidts regering, og dagens aviser er fyldt med kritik af, at regeringen har brudt sine egne løfter og ikke sat den politiske dagsorden.
»Nu har vi haft vores honeymoon. Det er nu, I skal til at være kritiske over for regeringen«, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) smilende de fremmødte journalister ved hendes ugentlige pressemøde.


























