Hver en mønt bliver vendt, når det danske EU-formandskab reelt sparkes i gang i næste uge med de første af mange møder i København. Det danske Udenrigsministerium har nemlig langt færre penge til opgaven end ved sidste danske formandskab i 2002. Det danske budget er også væsentlig lavere end i de EU-lande, der har haft formandskaberne de senere år – og tegner til at blive et af de billigste i nyere tid.
260 millioner kroner er der afsat til de tværministerielle udgifter som konferencer og transport af de delegerede. I 2002 var budgettet til sammenligning 390 millioner kroner omregnet til 2011-priser.





























