Løkkes ømme punkt er blevet mere ømt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøgte onsdag at lukke for et ømtåleligt emne i valgkampen, da han udelukkede Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti fra et regeringssamarbejde. Men manglende afstemning med Dansk Folkeparti risikerer nu at gøre sagen endnu mere besværlig for statsministeren. Intentionen med budskabet var ellers klog nok set med Venstres strategiske briller. Både i Venstres folketingsgruppe, bagland og ikke mindst blandt afgørende borgerlige vælgere har der gennem den seneste tid været udtrykt utilfredshed med Dansk Folkepartis indflydelse, i takt med at luften er gået en smule af værdipolitikken, og nok er nok-segmentet har råbt højere. Derfor vidste Venstre, at spørgsmålet om Dansk Folkepartis regeringsdeltagelse kunne blive et ømtåleligt emne i valgkampen. Et emne, som ikke blev mindre besværligt af, at de konservative klart havde sagt nej til et regeringssamarbejde, mens Venstre stod tilbage uden klare svar. Tilbage i ringhjørnet I Venstres top har der længe været overvejelser om, hvordan man skulle håndtere spørgsmålet, så det signalerede afstand til DF for de borgerlige midtervælgere uden at forpeste forholdet til Dansk Folkeparti. Med Løkkes budskab om, at Dansk Folkeparti ikke skal i regering, løste statsministeren kun den ene af de to opgaver. Håndteringen blev ikke bedre af, at statsministeren ikke tog sig den ulejlighed at orientere Dansk Folkepartis leder om sit budskab. Med en rasende støttepartileder til følge. Pia Kjærsgaard har siden Poul Nyrups (S) berømte stempling af partiet som ikke-stuerent arbejdet hårdt på at gøre sit parti lige så accepteret som alle andre. I ti år har rollen som loyalt støtteparti været afgørende for partiets gøren og laden, og derfor rammer det Pia Kjærsgaard på forfængeligheden, at statsministeren holder hende ud i strakt arm og afviser et regeringssamarbejde. Pia Kjærsgaard reagerede som forventeligt skarpt og fastslog endnu en gang, at det er hende, der bestemmer, om hun vil i regering. Dermed er sagen tilbage i ringhjørnet, og oppositionen vil fortsat holde fast i, at danskerne ikke kan være sikre på, om Dansk Folkeparti får ministerbiler. Lars Løkke Rasmussen havde muligheden for at lukke spørgsmålet, men brændte fingrene på formen. Han vil høste ros i baglandet for en klar linje over for Dansk Folkeparti og vil fremover gentage, at han har givet svar i forhold til Dansk Folkepartis rolle. Set med Venstres øjne er slagsmålet med Pia Kjærsgaard ikke kønt, men det er bedre at tage det nu end i valgkampen. Hvis kampen da ender. For tilbage står, at emnet nu fylder dagsordenen og vælgernes bevidsthed, og at Pia Kjærsgaards modtagelse af budskabet har åbnet for en fortsat debat. Det ømme punkt er blevet mere ømt.