Oven på betalingsringens død skal regeringen finde et flertal til den nye aftale om billigere og bedre kollektive trafik. Men støttepartiet Enhedslisten forlanger flere penge.
I sit forslag har S-R-SF-regeringen lagt op til, at der skal bruges 500 millioner kroner på takstnedsættelser og yderligere 500 millioner kroner til investeringer i den kollektive trafik.




























