Ny forsvarschef: »Min søn opfordrede mig til at søge jobbet«

Rådgiveren. Som Danmarks forsvarschef bliver Peter Bartram automatisk forsvarsminister Nick Hækkerups nærmeste militære rådgiver.
Rådgiveren. Som Danmarks forsvarschef bliver Peter Bartram automatisk forsvarsminister Nick Hækkerups nærmeste militære rådgiver.
Lyt til artiklen

Det har bragt ikke så få militante sind i kog, at forsvaret i den seneste tid ganske åbent har søgt efter en ny forsvarschef.

Måske netop derfor lagde forsvarsminister Nick Hækkerup (S) tryk på betegnelsen »den bedste mand til jobbet«, da han i dag præsenterede Peter Bartram som ny mand på posten.

LÆS OGSÅ Hækkerup: Ny chef får krævende opgave

Peter Bartram har tilbragt de sidste 32 år i hæren, senest i stillingen som assisterende stabschef ved Natos allied command transformation i USA.

Den 50-årige brigadegeneral, der selv betegner stillingen som »drømmejobbet« indtager samtidig positionen som forsvarsministerens nærmeste militære rådgiver.

En kontroversiel ansættelse
Stik imod traditonen har stillingen som forsvarschef været slået op som et almindeligt jobopslag, hvilket har givet uro i geledderne og fået flere fremtrædende officerer til at råbe vagt i gevær.

Der skulle ikke laves om på systemet, hvor den magtfulde post 'automatisk' gik på omgang mellem højt rangerende officerer fra henholdsvis hæren, flyvevåbnet og søværnet, mente de.

Generaler er lunkne ved at søge jobbet som forsvarschef

Peter Bartram regner dog ikke med at møde intern uro i forsvaret af den grund.

»Jeg forventer ingen modstand«, siger han på dagens pressemøde på Frederiksberg Slot.

»Jeg tror da, der vil være en sund skepsis rundt omkring, og folk vil have mulighed for at se mig an. Og jeg tror rent faktisk, at jeg vil gøre det samme. Men jeg vil ikke dramatisere det her, og jeg er fuldstændig sikker på, at det vil lykkes«, siger han videre til politiken.dk.

Blå bog om den nye forsvarschef

Den alternative ansættelsesform resulterede i 21 ansøgninger til jobbet.

Men ansøgerfeltet var angivelig ikke tilfredsstillende for Forsvarsministeriet. Og ifølge Berlingske fik det departementschef Lars Findsen til at prikke en række militære personligheder på skulderen for at få dem til at søge jobbet.

21 vil være ny forsvarschef

Hvor vidt ministeriet også har opfordret Peter Bartram til at ansøge, vil den nye forsvarschef ikke svare på.

»Jeg kan sige, at min søn opfordrede mig til at søge jobbet. Og det er der andre, der har gjort, men jeg vil ikke kommentere hvem«, siger han.

Sparerunde i vente
Peter Bartram erkender, at det nye tiden i drømmejobbet ikke bliver nogen dans på roser.

Som den største udfordring nævner han de massive besparelser på op mod tre milliarder kroner, som forsvaret står over for.

»Det vil være at balancere kravet om, at vi skal kunne klare nogle krævende opgaver med høj kvalitet og så samtidig spare nogle betydlige midler. Det er den store udfordring«, siger han.

Skandalernes tid er ikke forbi

Efter turbulente år for det danske forsvar med lækagesager, kontroversielle fangeudvekslinger og tortur-anklager mener Peter Bartram dog ikke, at det er en svækket organisation, han nu skal lede. Faktisk er det et forsvar i »superligaen«, mener han.

»Jeg står i spidsen for et forsvar, der er blandt de bedste vi overhovedet kan sammenligne sig med. Vi skal væk fra den der danske holdning om, at vi ikke kan være stole af vores forsvar. Vi skal være stolte af vores forsvar. Når det så er sagt, er der nogle sager, som har skabt uro og irriteret alle ansatte - også mig - fordi det er med til at skabe et dårligt omdømme uanset om det er berettiget eller ej«.

LÆS OGSÅ Nick Hækkerup skal stå fast

Som et led i forsvarets udvikling ønsker Bartram at bidrage til større åbenhed, annoncerede han på dagens pressemøde.

Med Peter Bratram på chef-posten er der dog ingen garanti for, at den sidste skandalesag i organisationen har set dagens lyd, advarede han:

»Jeg tror aldrig, man kan sige, at nu er der en stor organisation på 23.000 ansatte, som ikke kan lave noget, som I (medierne, red.) vil betegne som en skandalesag«.

FACEBOOK

Kasper Iversen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her