Helle Thorning-Schmidts mangeårige toprådgiver Noa Redington forstår ikke de socialdemokratiske værdier og vælgere, mener en række socialdemokratiske lokalformænd og folketingsmedlemmer, som i dagens udgave af Berlingske langer ud efter landets højest placerede spindoktor.
»Han mangler socialdemokratisk forståelse. Det kan godt være, at han har læst på et fint amerikansk universitet og kan mange fremmedord, men den Kloge Åge-dimension er altså ikke tilstrækkelig, når Thorning skal nå de socialdemokratiske vælgere,« siger et S-folketingsmedlem, som ikke ønsker at træde frem ved navn.




























