Partiformand Villy Søvndal (SF) kommer til at holde sin åbningstale på SF's landsmøde på fredag på et bagtæppe af intern strid og vælgermålinger, der bliver ved med at dykke.
Kun 5,5 procent af vælgerne ville i dag stemme på SF, og Liberal Alliance overhaler med 5,7 procent af stemmerne for første gang det kriseramte regeringsparti. Det viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroXpress.




























