SF har netop taget hul på sit årlige landsmøde på Villy Søvndals hjemegn i Kolding. Og skal man tro den seneste tids optakt og medieomtale, er der lagt op til et af de mest dramatiske landsmøder i partiets historie.
Selve partiets identitet er sat til debat: Er SF et arbejderparti for leverpostejssmørende kansasklædte, eller et folkeparti for alle? Om partiet har fået nok ud af sin rolle i regeringen ventes også at blive debatteret højlydt, og endelig venter et højspændt opgør om næstformandsposten på søndag.




























