Danmark bliver i dag klar til den omstridte nye europagt. Det står klart efter intense forhandlinger weekenden over mellem flere oppositionspartier og regeringen. Forhandlingerne er endt med en række garantier fra statsministerens side, der betyder, at såvel Socialdemokraterne, SF som de radikale i dag på et møde i Folketingets Europaudvalg vil bakke op om europagten.
Dermed er regeringen sikret et flertal trods stærk modstand blandt sine traditionelle støtter i Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.



























