Efter beskyldninger om at dandere den i hængekøjen melder Venstres Lars Løkke Rasmussen sig i debatten om den kommende skattereform.
I et videoklip udbasunerer partilederen for første gang sin holdning til skattereformen, som regeringen fremlægger et udspil til på tirsdag.
»Vi må ikke begå den fejl blot at flytte danskernes penge fra den ene lomme til den anden. Det er for uambitøst«, siger Lars Løkke Rasmussen og forsætter:
»Nej, vi skal have mod til at lave en skattereform, der for alvor sikrer virksomhedernes konkurrenceevne, og sikrer, at det kan betale sig for danskerne at arbejde. Kun sådan skaber vi nye danske arbejdspladser«.
DOKUMENTATIONSe videoklip på YouTube(eksternt link)
S-R-SF-regeringen forventer at skrabe 13 milliarder kroner sammen på flere forskellige reformer og planlægger at bruge pengene på forskellige initiativer, der skal give samfundet vækst og velfærd.
Men Venstre insisterer på, at samfundet har bedst af, at de 13 milliarder bliver ført til borgerne gennem skattelettelser.
»Rigtige skattelettelser«, siger Lars Løkke Rasmussen i videoen.
Stiller tre krav
Og Venstre har tre krav til, hvordan pengene skal fordeles til danskerne:
»Beskæftigelsesfradraget skal forbedres markant, så det bedre kan betale sig at arbejde. Topskatten skal ændres, så langt de fleste danske lønmodtagere slipper fri og får en lavere marginalskat. Og en ny erhvervsskattepakke skal sikre, at danske virksomheder igen kan skabe arbejdspladser og holdbar vækst«, siger Lars Løkke.
Umiddelbart rimer de tre krav godt med S-R-SF-regeringen, der selv foreslår det samme i deres skatteudspil.
LÆS MERE
Venstre: Skingrende vanvittigt at lade boligejere betaleDet store spørgsmål, der splitter de to fløje er dermed, hvordan skattelettelserne skal finansieres, da Venstre har afvist at skære i rentefradraget til boligejere, hvilket regeringen iføge Berlingske og DR vil foreslå.
fortsæt med at læse




























