Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har igen måttet sande, at der er stærke og tilsyneladende urokkelige kræfter i spil i en EU-strid, der går helt tilbage til 1973.
På et møde i Bruxelles har Sohn og EU-kollegerne igen måttet opgive at enes om et nyt europæisk patentsystem, der blandt andet skal styrke europæiske virksomheder i konkurrencen med USA og Kina.





























